Press "Enter" to skip to content

Tag boligadvokaten med på råd ved køb af drømmebolig

Har du fundet din drømmebolig, så er det en rigtig god ide at tage en boligadvokat med på råd, inden du underskriver købsaftalen. Ellers risikerer du at havne i en situation, hvor du køber et hus med alvorlige fejl og mangler, som du skal betale ekstra for at få udbedret. En ny ejendomsmæglerlov trådte i kraft i januar 2015, som betyder, at en professionel rådgiver kun må rådgive den ene part i forbindelse med bolighandlen, og eftersom sælger betaler ejendomsmæglerens salær, er ejendomsmægleren på sælgers side. Desuden kan ejendomsmægleren ikke længere gøres ansvarlig, hvis det viser sig, at der er fejl i oplysningerne, som du får i forbindelse med en bolighandel. Du kan derfor med fordel hyre en boligadvokat, som er en 100 % uvildig rådgiver, der giver dig den nødvendige rådgivning og foretager en juridisk kontrol af alle dokumenter og godkender dem, så du kan være helt tryg ved, at alt er i orden. Hos Hviid Advokater har de 27 års erfaring med 12.000 gennemførte bolighandler, så her får du en specialiseret og kompetent boligadvokat til at rådgive dig gennem hele processen. Hviids Advokater er landsdækkende, så uanset hvor i landet, du bor, kan du altid få rådgivning til en fast lav pris, og al kommunikation foregår online og via telefon.

Få gode råd til finansiering og byggeteknisk rådgivning

Når du køber en bolig, skal du blandt andet tage stilling til, hvordan den skal finansieres. Du kan i dag vælge mellem mange låntyper, og det kan virke lidt uoverskueligt, og derfor er det godt at have en boligadvokat med som sparringspartner. I forbindelse med en ejendomshandel er der aktører, som får provision, hvis de får overbevist dig om, at du skal købe en bestemt forsikring eller optage et bestemt lån. Boligadvokaten kan hjælpe dig med at gennemgå de forskellige låntyper, så du finder den løsning, som passer bedst til din økonomiske situation. En anden ting, du skal være opmærksom på i forbindelse med bolighandel er, om der er skjulte fejl og mangler i ejendommen. Selvom der foreligger en tilstandsrapport, kan det alligevel være en god ide at tage en byggesagkyndig person med, som kan besigtige ejendommen, så eventuelle skjulte fejl, som ikke er nedskrevet i tilstandsrapporten, bliver opdaget, inden du sætter din underskrift. Det kan spare dig for mange ærgrelser og dyre ekstraregninger. Du kan med fordel få indsat et advokatforbehold i købsaftalen. Det betyder, at du altid kan trække dig ud af aftalen uden omkostninger, hvis det viser sig, at din advokat ikke kan godkende aftalen. Du kan kopiere advokatforbeholdet på Hviid Advokaters hjemmeside og sende det til ejendomsmægleren, mens du får dokumenterne kontrolleret af en dygtig boligadvokat. Vil du gerne vide mere, kan du få en gratis, uforpligtende samtale ved at kontakte dem via formularen på hjemmesiden.